Linoliemaling

Linoliemaling har været brugt siden 1600-tallet til effektivt at farve og beskytte døre, vinduer og andet træværk. I dag findes der vinduer i København, som stadig er i brug efter mere end hundrede år, fordi de altid er blevet behandlet med linolie. I Naturmaling fører vi flere varianter af de traditionelle linoliemalinger, der fortsat er det foretrukne valg for rådgivere og malere, der ønsker et flot resultat, som holder i generationer med et minimum af vedligeholdelse.

Som reference kan vi fortælle at vi har leveret Linoliemaling til badeanstalten Helgoland’s nye sauna. For mere inspiration og insight, i et lille udvalg af hvor og hvem der har brugt vores produkter følg dette link.  

Linoliemaling fremstilles af naturlige olier fra pressede hørfrø og tones med knuste eller olierevne mineralske pigmenter. Mange nye, kemiske plastmalinger lægger sig oven på træet og vil ofte skalle af eller miste farve efter kort tid. Når du bruger linoliemaling trænger olien ind og udvider sig i træværket. Dette giver malingen en uforlignelig bindeevne og overfladen opnår herved stor slidstyrke. Malingen beskytter, men kvæler ikke. Overfladen bevares diffusionsåben, så træet kan optage og afgive fugt. Derfor vil man sjældent se rådskader i linoliemalet træværk. Det er netop dette, der gør linoliemaling til en unik og bæredygtig træbeskyttelse næsten uden sidestykke.

Det kræver en smule instruktion, at male med linoliemalinger. I butikken viser vi dig, hvordan du får det bedste resultat. Vi rådgiver dig også om farvevalg og toner malingen i vores blanderum, mens du venter. Kom ind i butikken og oplev mulighederne. Vores standard udvalg ligger på ca. 200 farver af både klassiske farver og de mere morderne, så der burde være nok at vælge i mellem. 

Du kan også se vores store udvalg af farver i vores webshop på decorfarver.dk

 

2helgoland
Helgolands nye sauna malet med vores linoliemaling.
Linolemaling
Linoliemaling skal lægges tyndt på.
Linolemaling vindue
Bevaringsværdi vindue 

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.