Pigmenter

Hos Naturmaling/decor farver toner vi primært vores malinger med naturlige mineralske pigmenter. Det foregår ved godt gammeldags håndværk. Alle vores farver bliver lavet i hånden, i vores eget værksted som ligger sammen med vores butik i Vendersgade 5 st.

Den særlige blandeteknik kræver lang tid at mestre, og vores medarbejdere har mange års erfaring. Forholdene mellem de forskellige farver skal være helt præcis, for at give den korrekte toning. Nogle farveopskrifter er meget gamle, mens andre er udviklet af os her i butikken. Vi har lavet rigtig mange farver igennem årene, og har et stort arkiv med alle vores farver.

Linolie & Pigmenter

De mineralske pigmenter er meget modstandsdygtige overfor lysets påvirkning. Med nogle linoliemalinger vil man endda kunne genkalde en falmet farve, til sin oprindelige styrke efter mange år i solen, blot ved at stryge den med ufarvet linolie. Så stærke er de mineralske farver. Linolie og pigment skal rives sammen for at få det beste resultat. Man kan bruge en glasløber og en hård overfalde, fx en marmorflise eller noget tykt glas. Man ”presser” olien og pigmentet sammen så luften forsvinder, så får man en homogen masse, som kan bruges til at lave linoliemaling med.

Pigmenter
Farvepigmenter

Pigmenter har forskelig farvekræft og egenskaber, nogle er lette og næsten flygtige, mens andre er tunge og fedtede i karakter. Man lærer dem bedst selv at kende ved at eksperimentere med dem. Det kan godt tage sin tid at mestre de forskellige pigmenter og egenskaber.

De fleste af de pigmenter vi selv bruger i vores produktion, kan købes i løssalg enten i vores butik, eller på decor-farver.dk  Her kan du også finde mere information om de enkelte pigmenter. Vi har et bredt udvalg som kan bruges sammen med de fleste bindere, eller fx. bruges at indfarve benton eller gips med. Det er næsten kun fantasien der sætter grænsen.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.